Om at ære en Nation 2014

Mel: Norge, Kjæmpers Fødeland

Vi ære en Nation vi med,
med smaa, men fiine Sange.
Vor Directeur vi frydes ved,
og gode Vænner mange.
Vort Hjærte veed, vort Øie, se:
Det Publicum vil synge med!
Naar her til Jubelfæst vi be
da er vi ikke bange.

Saa brunt var Græsset allesteds,
ei Harmoni og Glæde,
at i vaart Chor ret utilfreds
vi stotrede og græde.
Men saa vi vaagned op en Gang
og brød de Lænke, Baand og Tvang,
istemte saa vor Eidsvoldssang,
trods Stæmmebaande spæde.

I vore Struber er nu lagt
at grundigt velbehage.
Vi synge i vor trygge Tact
om rigtigt gamle Dage.
Thi Jubels Gerning er saa sød.
Nu glæmmes sure Mavestød
og Hungersnød og Barkebrød.
Ja, nu skal vi ha Kage.

På Eidsvold synges Saga nu
til Clarinet og Lyre
Kan Borgermæster raabe: Hu!
De Pænge: Sinekyre!
Vi blande Blod i denne Kveld,
vi alle ønske Bygden Hæld
og ovenpaa lidt mindre Gæld
et godt Kommunestyre.

For Musikanters stolte Flok
vi denne Skaal vil tømme.
Og naar vi saa har sunget nok,
om større Maal vi drømme:
Constitutionens Bragkalas
Vi pynte op med Klang og Stas,
med Kraft og Ynde og Strabas
og Strubehoder ømme!